Noter på papir – som i gamle dage

19 april 2021
Lykke Holzmann Søby

Det er ikke alle noter, der skal skrives på din computer, telefon eller andet elektronisk udstyr. Nogle tanker fortjener at blive skrevet ned på gammeldags manér. Det er der flere gode grunde til, og de er værd at have med.

Mere personlighed

For det første er din håndskrift din helt egen, og ganske unik. Har du for nyligt prøvet at skrive noget på et stykke papir eller i en notesbog, for så at opdage at du skriver som om du har brækket armen, netop fordi du ikke har gjort det så længe? Derfor er det værd at blive ved med at øve sig, så du ikke glemmer at skrive. Samtidig er det en rigtig god øvelse der hjælper med at træne hjernen på forskellige måder. Det er bare meget mere personligt at få et brev end en e-mail.

Du husker bedre

Notater skrevet i en notesbog med pen og papir i stedet for en computer hjælper dig til bedre at fordøje og huske de oplysninger, du har hørt. Da det er helt umuligt at skrive en hel forelæsning ned, skal du straks omformulere informationen til dine egne ord og kun få de allermest vigtige dele med. Når du tager notater på en computer, er det langt nemmere at skrive det, du lige har hørt ord for ord, og så snyder du faktisk dig selv. Efter en masse forskning om dette emne synes budskabet tydeligt for studerende og andre mennesker, der ønsker at huske forelæsninger osv.: Skriv dine i en notesbog med pen og papir.

Undgå at blive distraheret online

En anden fordel, som synes tydelig, er manglen på online distraktioner, når du ikke bruger en digital enhed. Der kan være fuldstændig stilhed omkring dig. Det eneste du har brug for, er dine egne tanker, et par notesbæger, samt pen og papir. Du kan også se dette som en øvelse for ægte introspektion. Intet behov for input fra omverdenen. Det er næsten lige så godt som meditation.

Flere Nyheder